Kære medlemmer af TGU.

TGU er af DGI kåret til "Årets Forening 2020".

Selv om det på mange måder er en mørk tid, vil jeg gerne ønske Jer ALLE et kæmpe tillykke med TGU´s nye titel.
Det er mørkt udenfor og landet er ramt af COVID-19.
Det påvirker selvfølgelig også TGU, hvorfor en titel som "Årets Forening" varmer... 

Det er et resultat af de sidste par års store arbejde i ALLE afdelinger.
Alle, der har været en del af TGU de sidste par år, kan give sig selv et kæmpe klap på skulderne - Mega flot arbejde.
Ingen nævnt - ingen glemt...
Forsæt det gode arbejde, så andre idrætsorganisationer og klubber i Danmark forsat lægger mærke til os i TGU.

TAK til alle Jer, som gennem de sidste par år har lagt et kæmpe stykke arbejde i TGU.
Bestyrelse, Udvalgsformænd, trænere, instruktører, frivillige og alle vores medlemmer.
Tak for Jeres kæmpe indsats i klubben - det er Jeres fortjeneste.

TAK til vores samarbejdspartnere, de lokale skoler, Tømmeruphallen, Støtteforeningen, Kalundborg kommune og alle vores dejlige sponsorer.
I er alle værdsat...

COVID-19:
Vi følger selvfølgelig hele tiden situationen meget nøje, så vi forsat kan fremstå som en ansvarlig idrætsforening.
Retningslinjerne kan læses på DIF´s hjemmeside, hvor de forskellige idrætsgrene m.m. kan findes.
Hold øje med de udmeldinger der kommer fra Udvalgsformænd, instruktører og trænere.

Pas på hinanden og vær sammen til idræt - hver for sig....

Med venlig hilsen

Peter Holm
Formand TGU
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram